Angelina Jolies far er skuffet
Jon Voight, der er far til Angelina Jolie, er ikke sur, men i hvert fald skuffet. Foto: free/Richard Shotwell
free/Richard Shotwell
Der manglende et navn på listen over bedste filminstruktører til Oscar-uddelingen, mener skuespilleren Jon Voight om sin datters talenter.
Selv om de har haft et til tider noget anstrengt forhold til hinanden, har skuespilleren Jon Voight altid i mere eller mindre heldigt omfang stået på sin datters, skuespillerinden og instruktøren Angelina Jolie, side.
Det gav far-Voight udtryk for overfor E! News, da han undrer sig over, hvorfor hans 39-årige datter ikke fik en Oscar-nominering for bedste instruktion for filmen "Unbroken."
- Jeg tror, at de fleste nomineringer var rigtige. De får ikke alle med, men jeg ville ønske, hun blev nomineret, fordi hun fortjente det, lød det fra den 76-årige Hollywood-veteran.
- Hun er en stor skuespilinstruktør, for det er utrolige svære ting, hun har gennemført, understregede Voight og fortsatte roserne:
- Jeg synes, hendes instruktion er ekstraordinær. Min mund stod på vid gab. Hun er virkelig en instruktør, jeg selv gerne ville arbejde sammen med, sagde han.
Jolies krigsdrama fik alligevel anerkendelse af akademiet for verdens fineste filmpris, idet den fik nomineringer i tre tekniske kategorier.
Heldigvis for far og datter har de allerede en gylden statuette stående derhjemme. Jon Voight modtog en Oscar i 1979 for bedste mandlige hovedrolle for sin præstation i "Coming Home," mens datter-Jolie 21 år senere i 2000 modtog sin statuette for bedste kvindelige birolle i filmen "Girl, Interrupted" og derudover i 2014 modtog en særlig Oscar for sit humanitære arbejde.
Newspaq
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie