Cæcilie Norby skrev popsang til sin datter: Jeg oplevede et mirakel
Cæcilie Norby medvirker i årets udgave af "Toppen af poppen" på TV2 sammen med Medina, Teitur, Chief 1, Anders Blichfeldt, Kwamie Liv og Carl Emil Petersen. Foto: Mikael Rieck/TV 2/Free
Mikael Rieck/TV 2/Free
Den danske pop- og jazzsangerinde skrev "First Conversation", efter hun blev mor til sin datter, Asta.
I slutningen af firserne hittede hun med numre som "Den bedste tid" og "Midt i en drøm" som en del af popgruppen OneTwo, og derudover har hun i mange år slået sine folder som jazzsangerinde.
Men når 55-årige Cæcilie Norby, som søndag er hovedperson i TV2's "Toppen af poppen", ser tilbage på sit store bagkatalog, er hun særligt glad for en sang, som hun udgav i 2002, efter hun havde fået datteren Asta, som hun har med den svenske musiker Lars Danielsson.
Hvilken sang er din bedste?
- Jeg er rigtig glad for "First Conversation", som er en popballade, jeg har skrevet til min datter. Den handler om, hvad der ville ske, hvis man kunne tale med babyer og spørge dem, hvor de kommer fra. Om de er Guds gave eller bare ren kemi, eller om de selv har valgt deres forældre ved at slå op i telefonbogen.
Hvad inspirerede sangen?
- Melodien er inspireret af gammel singer song writer-tradition, og teksten er inspireret af, at jeg ligesom alle andre forældre oplevede et mirakel, da jeg fik min datter.
- Jeg kan huske, at jeg tænkte på, hvor hun kom fra. Hun havde jo ikke lært at tale, men hvis hun kunne tale, ville jeg gerne spørge hende, hvor hun var før? Var hun overrasket over at være kommet til verden? Var det mig, hun havde valgt? Var det mig, der havde valgt hende? Eller var det Gud, der havde bragt os sammen?
Hvordan er den at spille live?
- Utrolig dejlig. Jeg fortæller altid, hvad den handler om og prøver at synge den, så teksten fremstår tydeligt. Der er nogle billeder i sangen, som folk forstår, og jeg kan se, at folk nyder den.
Hvad har sangen betydet for din karriere?
- Det kan jeg ikke sige med sikkerhed, men der er rigtig mange, der har responderet på sangen igennem tiden og fortæller, at de har spillet den, når deres børn er blevet født. Det er dejligt.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie