De seneste fire måneder har været en lang nedtur for skuespilleren Charlie Sheen, der både er blevet stemplet som narkovrag og har mistet sin tjans i serien "Two and a Half Men".
Lørdag aften var Sheen tilbage i Las Vegas, hvor han i januar var på en todages uafbrudt druktur, der i første omgang fik ham suspenderet fra serien.
Dengang bællede han vodkashots, og han brokkede sig også over, at producerne bag serien ville have ham på afvænning, hvilket han indvilligede i, men Sheen svinede samtidig skaberen af "Two and a Half Men" til offentligt.
Skuespilleren opførte sig ifølge tmz.com ganske eksemplarisk under sit seneste besøg i syndens by. Han fik blandt andet taget billeder sammen med en fan, der lider af Downs Syndrom.
Sheen tilbragte to timer på natklubben Chateau, hvor han stort set blev i VIP-afdelingen under hele besøget.
Den 45-årige skuespiller blev fyret fra "Two and a Half Men", men der verserer konstante rygter om, at han ville være klar til at vende tilbage, hvis det bliver en mulighed.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie