Dansk hitsangerinde afslører bryllupsdetaljer
Sangerinden Julie Berthelsen er blevet gift med sin forlovede gennem to år, håndboldspilleren Minik Dahl Høegh. (Arkiv) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Sangerinden Julie Berthelsen afslører detaljer på Instagram fra sit 11 dage gamle bryllup med sin kæreste.
- Kun et post fra mig i dag. Hils på hr. & fru Dahl Høegh. We did it.
Sådan lød det fra den 40-årige sangerinde Julie Berthelsen den 5. juli, da hun og hendes kæreste, den 34-årige håndboldspiller Minik Dahl Høegh, sagde ja til hinanden.
Nu afslører hun flere detaljer fra brylluppet på sin Instagram-profil.
Sammen med sin nyslåede ægtemand har Julie Berthelsen to børn, og hun har lagt et billede på Instagram af sig selv og sin tre-årige datter Sia, som var brudepige for sin mor på den store dag.
Parrets søn, syv-årige Casper Nanoq, havde også en særlig rolle ved vielsen.
Han var nemlig både forlover og ringbærer, har hun tidligere afsløret.
Der er også kommet et billede op af Julie Berthelsen på åbent hav med vind i håret, som er taget på parrets bryllupsrejse på den italienske ø Sardinien.
Parret blev viet i Solrød Strandkirke tæt på deres hjem i Solrød.
Ifølge BT gik Julie Berthelsen ind til sangen "The Rose" og ud til Stevie Wonders "Signed, Sealed, Delivered".
Efter vielsen fortsatte parret til Køge for at fejre den store dag med omkring 100 gæster på Hotel Comwell.
Blandt gæsterne var sangerinden Søs Fenger og designer Jim Lyngvild.
Både Julie Berthelsen og hendes mand stammer fra Grønland.
Se bryllupsbillederne her:
https://www.instagram.com/p/Bz7umqVnk7Q/
https://www.instagram.com/p/Bz-KdAgn-a4/
https://www.instagram.com/p/Bz5oA9PnEEo/
https://www.instagram.com/p/BziQuIEnWKC/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie