Den irske bestsellerforfatter Lucinda Riley er død - 55 år
Den irske forfatter Lucinda Riley er fredag død efter længere tids kræftsygdom. Hun er især kendt for bestsellerserien "De syv søstre". (Arkivfoto) Foto: Bendiksby, Terje/Ritzau Scanpix
Bendiksby, Terje/Ritzau Scanpix
Riley er især kendt for serien "De syv søstre". Hun er død efter flere års kræftsygdom, oplyser familien.
Den irske forfatter Lucinda Riley er fredag død efter længere tids kræftsygdom. Hun blev 55 år gammel.
Det meddeler hendes familie i en besked på Twitter.
- Vi er klar over, at det nok vil komme som et forfærdeligt chok for de fleste, der ikke ved, at Lucinda har kæmpet mod kræft i fire år.
- Lucinda har rørt så mange mennesker, der har læst hendes bøger. Hun udstrålede kærlighed og venlighed i alt, hvad hun gjorde, og vil blive ved med at inspirere os alle for evigt, skriver familien.
Riley fik sit internationale gennembrud med "Orkideens hemmelighed", der udkom i 2010.
Hun er mest kendt for serien "De syv søstre", hvoraf den syvende bog, "Den forsvundne søster", for nylig er udkommet på dansk.
Serien er ved at blive filmatiseret som tv-serie.
Forfatterens bøger er ifølge Gyldendal oversat til 37 sprog og har solgt 30 millioner eksemplarer verden over.
- Vi er sikre på, at læsere i hele verden vil komme til at savne hende, men at de også vil glæde sig over, at hun igennem sit imponerende og enestående forfatterskab lever videre, skriver forlaget på Instagram.
Lucinda Riley er født og opvokset i Irland. Hun skrev sin første bog som 24-årig og har udgivet otte romaner under sit ungpigenavn, Lucinda Edmonds, inden hun holdt en pause for at passe sine små børn.
Rileys bøger har ligget øverst på bestsellerlisterne hos både Sunday Times og New York Times.
Forfatteren efterlader sig sin mand og parrets fire børn.
Ifølge Saxo var Riley i gang med en ottende bog i serien, "Atlas: Historien om Pa Salt".
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie