Dødsramte Motörhead livestreamer begravelse
Bandets forsanger, Lemmy Kilmister, døde af kræft 28. december, og nu kan alle sende ham på den sidste rejse, når begravelsen transmitteres.
En rocklegende gik bort, da Motörhead-frontmanden, Lemmy Kilmister, døde 70 år gammel den 28. december af en ekstrem aggressiv kræftsygdom, som han blev diagnosticeret med blot to dage forinden.
Dødsfaldet har efterladt familie, fans og musikverdenen i sorg og chok, og siden har det Grammy-nominerede rockband opfordret folk til at hylde livet, som Lemmy elskede, på ægte rock'n'roll-manér med musik og stærke drinks.
Derfor inviterer rockmusikanterne fans verden over til at deltage i Lemmys begravelse lørdag den 9. januar via et livelink, meddeler bandet på sin officielle Facebook-side.
- Lørdag den 9. januar vil verden samle sig og fejre livet for vores ven og legende Lemmy, skriver bandet.
- Familie og tætte venner vil deltage i ceremonien på Forest Lawn-kirkegården i Hollywood fra klokken 15.00 til 16.30. Med begrænset plads til rådighed vil vi med største respekt bede jer om ikke at møde op, men vi ønsker stadig, at I alle bliver en del af ceremonien, så vi sætter en live-gennemstilling op fra ceremonien via Motörheads officielle YouTube-kanal.
- Uanset hvor I befinder jer, så saml jer og se ceremonien sammen med andre Motörhead-fans og venner. Tag hen til din favoritbar, og sørg for, at de har internetadgang, eller inviter dine venner hjem, så I kan hylde Lemmys liv. Lige meget hvor I mødes, så sørg for at samle jer hele verden rundt for at fejre vores kære ven og uerstattelige ikons liv, slutter Motörhead.
Hyldesterklæringer er strømmet til Lemmy efter dødsfaldet, og blandt andre har den danske Metallica-trommeslager Lars Ulrich hyldet sit store idol.
- Lemmy er en af de absolut vigtigste grunde til, at jeg ville være i et band. Så simpelt er det, sagde han magasinet Rolling Stones.
Se og læs hele opslaget her: https://www.facebook.com/OfficialMotorhead/photos/a.494647180567595.114300.473374319361548/1112330015465972/?type=3 & theater
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie