Dustin Hoffman husker kun job - ikke familieminder
Foto: Kevin Wolf/AP
AP/POLFOTO
Det er ikke nemt, når man har givet sin karriere en skalle og dermed er gået glip af nogle af de sjoveste og største øjeblikke på hjemmefronten.
Det er dog nu en gang det, der ofte sker, når man arbejder meget, erkender den garvede amerikanske skuespiller Dustin Hoffman.
- Det mest skræmmende for mig er at kigge på billeder af mine børn, fra de var små, siger han til den britiske avis Daily Mirror.
- Den yngste af mine børn er 25, og min kone gennem 31 år husker præcist, hvad der skete den dag et specifikt billede blev taget. Men jeg husker intet af det, afslører han.
Hoffman har i alt seks børn - to fra sit første ægteskab med Anne Byrne og fire med hans nuværende kone Lisa Gottsegen.
Og det skræmmer ham, at selvom hans familie er stor og fuld af minder, så erindrer han ikke selv, mange af begivenhederne.
Selv de øjeblikke, hvor han var fysisk til stede, husker han ikke, modsat de film han har spillet med i.
- Det er skræmmende. For hvis du virkelig var engageret i dit liv, så ville du fastholde de minder - og det har jeg ikke gjort, fortæller Hoffman.
- Det er virkelig underligt, hvordan jeg så kan sidde og skifte mellem tv-kanalerne, se en film jeg var med i og huske præcist, hvad der skete den dag, jeg filmede den og den scene.
- Så kan jeg ikke lade være med at undre mig over, hvorfor jeg ikke har den slags minder om mit privatliv. Hvorfor er det kun mit arbejde, jeg husker, spørger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie