Privat blev Hugh Grant far i efteråret, og efter begyndervanskeligheder og megen nervøsitet praler han nu med at være lykkelig og stolt over sin datter.
- Jeg følte mig ret klumpet, da jeg så min datter for første gang. Men jeg er virkelig glad. Jeg holder utrolig meget af min datter, siger den 51-årige skuespiller til avisen The Guardian Weekend.
Hugh Grant er ikke sammen med sin datters mor, Tinglan Hong, og deltog derfor heller ikke i fødslen. Han kunne dog ikke dy sig for at tage ind på hospitalet og se den lille nyfødte, som har fået navnet Tabitha.
- Det var ikke meningen, at jeg skulle komme ind på hospitalet overhovedet, fordi det ville skabe alt for meget opmærksomhed på min datters mor. Men jeg kunne simpelthen ikke lade være, så jeg tog derind på andendagen, fortæller han.
Hugh Grant har ikke på noget tidspunkt lagt skjul på, at det ville blive en udfordring for ham at blive far, men han er vokset med opgaven.
- Jeg troede, jeg skulle bluffe mig igennem - men det har der slet ikke været behov for. Jeg tog min datter med på hospitalet for at se min far, som er indlagt, og alle sygeplejerskerne var ville med Tabitha. Jeg blev stolt, siger Hugh Grant.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie