Hulk Hogan dropper sag mod tidligere ven
Foto: Chris O'Meara/AP
AP/Polfoto
Efter at have truet med retssager mod alt og alle, som stod i forbindelse med hans sexvideo, trækker Hulk Hogan nu lidt i land.
Søgsmålet mod hans tidligere bedste ven, Bubba The Love Sponge, der lyder det borgerlige navn Todd Alan Clem, er i hvert fald lagt i graven nu.
Frafaldet af sigtelsen sker, efter at Bubba i sit radioshow har skiftet side og undskyldt over for wrestleren.
- Jeg tror på, at Hulk ikke er indblandet i at udsende videoen, og at han aldrig har været det, sagde Bubba The Love Sponge i sit radioshow ifølge Femalefirst.co.uk.
Bubba tilføjede, at han nu vil hjælpe Hulk Hogan med at finde de skyldige bag optagelserne og frigivelsen af den korte video, hvor wrestleren har sex med radioværtens ekskone, Heather Clem.
Derfor har Hogan droppet søgsmålet mod sin tidligere ven, men wrestleren fastholder anklagerne mod Heather Clem og hjemmesiden Gawker.com, der første gang offentliggjorde videoen, og som Hogan sagsøger for svimlende 100 millioner dollar - næsten 580 millioner kroner.
Men Bubba the Love Sponge slipper altså for videre tiltale. I starten udtalte han ellers, at han var i tvivl, om Hulk Hogan ikke selv havde en finger med i offentliggørelsen af video for at få lidt frisk omtale.
Den 8. november starter høringerne i retten, der skal afgøre, om Gawker.com har handlet ulovligt i offentliggørelsen af videoen og forsøge at afdække, hvem der står bag optagelserne.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie