Hver femte føler sig forkert: Sådan kan du tale om køn med dit barn

"Far, far, jeg eeelsker denne her pyjamas, må jeg ikke nok få den", hviner den lille pige i tøjbutikken, mens hun fægter med et grønt natsæt.

"Den er også fin. Lad os se, om vi kan finde den i en pigefarve", svarer faren.

Du gør det sikkert ikke bevidst. Men de fleste af os viderefører nogle kønsnormer, vi selv er opflasket med. For ofte tænker man ikke engang over, at det kan gøres anderledes.

Men der er god grund til at overveje ordvalget. Ifølge befolkningsundersøgelsen Projekt Sexus, som Statens Serum Institut og Aalborg Universitet står bag, føler hver femte nemlig, at de ikke har kunnet leve op til de kulturelle normer for køn.

Det betyder kun meget sjældent, at de vil have et andet køn. Men rammerne føles for snævre. Og det er problematisk, fortæller Christian Graugaard, som er læge og professor på Sexologisk Forskningscenter og en af initiativtagerne til de løbende undersøgelser.

- Når omkring 20 procent ikke følte, at de som børn eller unge kunne leve op til de kulturelle kønsnormer, så er vi nødt til at introducere nogle mere rummelige kønsforståelser, siger Christian Graugaard.

Det betyder ikke, at alt legetøj på børneværelset skal være beige for ikke at støde nogen.

For hvis dit barn elsker lyserødt eller blåt, så skal I da bare give den gas, siger Pernille Ane Egebæk, som er national projektleder hos den landsdækkende forening Sex & Samfund, som arbejder for seksuel trivsel og oplysning.

- Det vigtige er, at barnet ikke får at vide, at den farve eller interesse, det godt kan lide, er forkert, fastslår Pernille Ane Egebæk.

I det hele taget er de bedste råd at være opmærksom på egne formuleringer og at øve sig i at være imødekommende.

- Børnene eksperimenterer, men det betyder ikke, at det er sådan for evigt. Hvis de pludselig ikke vil kaldes for en dreng eller vil gå i kjole, så væn dig til at være nysgerrig på, hvad der rører sig i deres hoveder.

- Lad være med at sige, at det er noget pjat, selv om det er det letteste, siger hun.

Og vil din dreng gerne have neglelak på, så er det nok bare, fordi det er hyggeligt, flot eller spændende.

- Man kan som forælder ikke gøre noget forkert ved at lade dem udforske det. Man hjælper dem til at blive bedre venner, der er rummelige og forståelige, siger Pernille Ane Egebæk.

Vores ordvalg handler heller ikke kun om rigtigt og forkert eller drenge- og pigeting. Vores beskrivelser kommer også nemt til at afspejle værdier, vi tillægger kønnene.

Pernille Ane Egebæk nævner som eksempel, at hvis en pige har taget en kjole fra klæd-ud-kassen på, får hun at vide, hvor fin hun er. Mens hvis hun - eller en af drengene - har taget en spidermandragt på, bliver de kaldt seje.

- Der planter vi hurtigt helt ubevidst nogle normer i børnene, siger hun.

/ritzau fokus/