Jada Pinkett Smiths hårde barndom spøger
Foto: Corbis/Polfoto
Corbis/Polfoto
Som barn af en narkoman har skuespillerinden Jada Pinkett Smith set mange af livets skyggesider. Derfor kom det også som noget af en overraskelse for hende, at hun skulle opleve sin egen 40-års fødselsdag.
- Jeg voksede op i et område, der var fyldt med stoffer, og hver dag håbede man bare på at overleve. Det var som en krigszone, siger skuespillerinden til You Magazine.
- Der var en risiko for, at jeg end ikke ville fylde 21, for sådan var virkeligheden. Da jeg fyldte 40 år var det meget surrealistisk, for det havde jeg aldrig troet, at jeg ville, siger hun.
I dag er skuespillerinden gift med skuespilleren Will Smith, og sammen har de også fået børn. Børn, som Jada Pinkett Smith er lykkelig over ikke skal igennem det samme, som hun skulle.
- Jeg ville være skrækslagen over at lade mine børn vokse op der, hvor jeg selv voksede op. Når jeg kigger på dem og ser, hvordan de blomstrer, så ville jeg ønske, at jeg havde haft den samme luksus, og bare have kunnet læne mig tilbage og sige "mor, i dag vil jeg til sangtræning, for jeg har en sang, jeg vil skrive", siger hun.
- Men alt jeg kunne tænke på var "hvordan får jeg noget at spise i aften, for vi har ikke noget mad. Hvordan kommer jeg i skole? Og kan min mor klare den i dag? Vil hun overleve? Det var den slags, jeg tænkte på som 11-årig, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie