Kelly Osbourne: Min barndom var hård
Foto: Matt Sayles/AP
AP/POLFOTO
Det har ikke altid været lige let at vokse op med Ozzy Osbourne som sin far. Det erkender hans datter Kelly Osbourne i et interview med magasinet ELLE.
Den 28-årige tv-stjerne fortæller, at hun læste bogen "The Secret" af Rohnda Byrne, da hun gik igennem en hård periode i sit liv, og at bogen har lært hende, at man bliver nødt til at lave fejl for at vokse som person.
- Fordi jeg var igennem så meget som barn, er der stadig mange ting, jeg skal lære, siger hun.
- Bogen har lært mig, at du bliver nødt til at lave fejl for at vokse som person og blive et bedre menneske, hvilket er en forfærdelig åbenbaring, men samtidig er der noget om det - jeg er i hvert fald et levende bevis på det, tilføjer hun.
En turbulent barndom præget af druk, vold og rock 'n' roll gav grobund for et iltert temperament og heftigt misbrug.
Men den excentriske tv-stjerne er kommet langt siden, og i dag er hun ikke tvivl om, at der er lærdom at hente i hendes opvækst.
- Jeg har set mange måder at leve på - mange former for smerte og tortur. Og jeg har lært, at når der sker noget lort, så kan du stadig finde noget inden i dig selv, der får dig til at fortsætte, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie