Når Michael Rasmussen på næste fredag begiver sig ud på dansegulvet i første afsnit af den nye sæson "Vild med dans", værker det i cykelrytterens gamle skader.
- Jeg bliver mindet om de gamle skader - brækket hofte og brækket kraveben - når jeg danser. Så det er lidt svært for eksempel at lave et hofterul, siger Michael Rasmussen.
Ud over gamle skader har den professionelle sportskarriere på landevejene også gjort den 36-årige cykelrytters muskler godt stive.
- Det er da ikke nogen fordel, at jeg har cyklet jorden rundt 20 gange, så der er da nogle udfordringer der, siger han.
Når det så er sagt, ser han det som sin fordel, at han er lærenem, når det kommer til at huske koreografien. Til gengæld kniber det mere, når det også skal se godt ud.
- Jeg tror, jeg er hurtig til at lære koreografien. Men så er der jo lige det med at udføre det på en æstetisk måde. Det skal se ud af noget, mens når jeg cykler, så er jeg vant til bare at være effektiv, siger Michael Rasmussen.
Den nye sæson "Vild med dans" har premiere fredag den 17. september på TV 2.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie