Det er 30 år siden, han døde, men hvis sangeren John Lennon havde levet i dag, så er der især to ting, han havde været ellevild med. Han havde elsket det sociale netværk facebook, og så havde han elsket den excentriske sangerinde Lady Gaga.
Det mener i hvert fald hans kone Yoko Ono, der i den britiske avis Daily Mail fortæller, hvorfor hun mener, at facebook havde været noget for John Lennon, selvom han - hvis han levede - ville være fyldt 70 i år.
- Han ville have elsket, at verden har ændret sig. Han ville elske internettet og twitter. Han ville have sendt beskeder ud, og han ville have kommenteret på alting hele tiden. Selvom han ville være fyldt 70, så ville han være med i alt, hvad der foregik, fortæller Yoko Ono til avisen.
Et andet fænomen, John Lennon ikke nåede at opleve, er sangerinden Lady Gaga, der er en af de mest omtalte artister for tiden. Og hende ville John Lennon helt sikkert have været vild med, mener Yoko Ono.
- John ville have elsket hende, fordi hun er en kunstner, hun er frygtløs og hun skubber til grænserne, og det er noget, vi begge altid har elsket, siger Yoko Ono.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie