Matthew Fox åbner op om voldsanklage
Foto: PLANET PHOTOS
Planet Photos/Polfoto
Et års tavshed er slut for skuespilleren Matthew Fox, der har holdt lav profil, siden en kvinde beskyldte ham for at udøve vold mod hende.
Under et besøg hos talk show værten Ellen DeGeneres fortalte "Lost"-skuespilleren sin version af historien.
- Jeg kom i slagsmål med en mand, som slog mig. Kvinden var ikke en del af det, men hun valgte efterfølgende at digte en ny version af historien for at få penge ud af mig, fortæller Fox.
Men efter et års politiarbejde om sagen er Matthew Fox nu uden for fare for at blive holdt ansvarlig for kvindens påstand. I den tid har han ikke ytret et ord om sagen til pressen.
- Jeg ville lade retten løse sagen, som de gør bedst, og de anbefaler, at man ikke taler offentligt om sagerne. Jeg vidste, at jeg før eller siden ville få mulighed for at fortælle sandheden, siger Fox til Ellen DeGeneres.
I løbet af det seneste år er skuespilleren dog blevet anklaget for én ting, som han blankt erkender. Skuespilleren er nemlig blevet taget for spritkørsel.
- Det var frygtelig flovt. Jeg accepterer det fulde ansvar, og jeg har gjort alt, hvad staten har sagt, jeg skulle som straf, og jeg har virkelig lært meget af alkohol-informationen, siger han.
Skuespilleren, som i 90'erne var kendt som en del af eftermiddagsserien "Det Bli'r i Familien", lærte blandt andet, at halvdelen af dem, der bliver dømt for promillekørsel, vil gøre det igen- og blive taget af politiet igen.
- Det, synes jeg, er ret vildt, når man tænker på, hvad jeg har været igennem. Dén statistik vil jeg ikke være en del af. Aldrig, siger Matthew Fox, som nu har lært sin lektie og sværger, at han aldrig igen vil køre, efter han har drukket.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie