Den skandaleramte golfstjerne Tiger Woods har ifølge amerikanske medier været indlagt på en afvænningsklinik i Mississippi. Ifølge E! News' kilder skulle golfspilleren have opholdt sig der siden fredag i sidste uge.
Det har dog ikke været muligt at få bekræftet forlydenderne fra officielt hold. Kun anonyme kilder ligger navn til. Det skyldes blandt andet, at de ansatte på klinikken er underlagt en streng tavshedspligt.
- Alle er fuldstændig paranoide og bange for at sige noget som helst, siger en insider-kilde til E! og bekræfter, at Tiger Woods har været på klinikken.
E! News har desuden talt med et øjenvidne, som har set Tiger Woods i lufthavnen i Hattiesburg i Mississippi, hvor afvænningsklinikken ligger.
Hvilken form for afvænning, Tiger Woods i givet fald er eller har været på, kan E! News ikke berette noget om. Det er dog en mulighed, at der er tale om sexafvænning.
Tiger Woods blev i efteråret midtpunkt i en enorm sexskandale. Først kom det frem, at han havde været sin kone utro med én kvinde. Men derefter rullede lavinen, og stribevis af kvinder stod frem
Siden har Tiger Woods, der regnes som alle tiders største golfspiller, holdt pause fra sporten. Han er også blevet opsagt af en lang række sponsorer, der ikke længere vil forbindes med Woods.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie