Medina overrasker med spontan intimkoncert
Her spiller Medina indendørs, men søndag var hun ude i kulden med sin mikrofon i hånden. Foto: Polfoto/FLINDT MOGENS
Polfoto/FLINDT MOGENS
Søndag dukkede Medina uanmeldt op ved Storkespringvandet i København, hvor hun gav en minikoncert for sine fans og andre forbipasserende.
De julegaveshoppende københavnere fik sig søndag noget af en overraskelse, da de gik forbi Storkespringvandet på Strøget.
Her sad nemlig ingen ringere end Medina. Hun var mødt op for at overraske sine fans og andre interesserede ved at spille en minikoncert.
- Så blev det tredje søndag i advent og tid til endnu en lille ting. Jeg tog i dag forbi Storkespringvandet i København og spillede et par sange. Det var utrolig hyggeligt, og jeg håber, I kunne lide min idé, skriver den populære sangerinde på sin offentlige Facebook-profil.
Og Medina lagde også en video op fra den spontane udendørskoncert, som hendes godt 480.000 Facebook-følgere nu kan nyde godt af. I videoen taler hun kort til de fremmødte på Strøget i København, inden hun går i gang med at synge.
- Jeg har glædet mig sindssygt meget til i dag, og jeg har været nervøs på en helt anden måde, end man er, når man laver tv eller skal stå på scenen. Det her er meget federe, fordi jeg møder jer på en helt anden måde, siger den 32-årige superstjerne således.
Se Medinas uanmeldte optræden lige her: https://www.facebook.com/video.php?v=10152655603709858 & set=vb. 52097374857 & type=2 & theater
Newspaq
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie