Orlando Bloom blev i januar far for første gang, da hans kæreste fødte sønnen Flynn. Den engelskfødte Hollywood-stjerne fortæller HollyScoop, at oplevelsen på alle måder har været storslået.
- Det er helt fantastisk, og jeg elsker det. Jeg elsker at være far. Det har ændret alting på så mange måder, siger han.
"Pirates Of The Caribbean"-skuespilleren har igennem fire år dannet par med Victoria Secret-modellen Miranda Kerr, og Bloom er yderst tilfreds med hendes indsats som nybagt mor.
- Hun er en fantastisk mor. Jeg føler mig så heldig og lykkelig over at have hende, og at jeg har fået et sundt og velskabt barn. Det er helt ufatteligt, siger han til HollyScoop.
32-årige Bloom fik sit store filmgennembrud i 2001 med rollen som elveren Legolas i første film i "Ringenes Herre"-trilogien.
Orlando Bloom dannede fra 2002 til 2006 par med skuespilkollegaen Kate Bosworth, inden han mødte den australske model Miranda Kerr i 2007.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie