Populær TV 2-profil siger jobbet op
Sammen med ægtefællen Thomas Gregers Honoré har Cecilie Hother datteren Ellinor på seks år og sønnen Aksel, som snart fylder to, og dem glæder hun sig til at kunne putte om aftenen. (Arkivfoto). Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix
David Leth Williams/Ritzau Scanpix
En fast stilling er uforeneligt med det familieliv og de drømme, som TV 2 Vejrets Cecilie Hother ønsker og har.
TV 2 Vejrets profil Cecilie Hother går ind i foråret med en stor og omvæltende beslutning.
Hun har nemlig sagt sin faste stilling op.
Det oplyser hun i et længere opslag delt på Instagram.
- Fremtiden byder på en masse spændende opgaver, men mest af alt glæder jeg mig til at kunne putte mine børn om aftenen, skriver Cecilie Hother blandt andet.
- Det er jo en floskel, men når en dør lukkes, så åbnes der en million nye. Og som bekendt lever jeg jo meget efter devisen: "Drøm mindre - gør mere". Så nu kaster jeg mig ud i det.
Cecilie Hother vil blandt andet skrue op for sit smykkefirma, lave flere investeringer og bruge tid på dem, og så vil hun arbejde videre med at forbedre tonen på de sociale medier og stoppe digital mobning.
Selv om Cecilie Hother har sagt sin faste stilling op, så er det slet ikke slut med at se hende på skærmen.
Hun fortsætter nemlig som freelancer og ser frem til, hvilke programmer der byder sig.
- Det har været mange fantastiske år på TV 2 Vejret, og jobbet er stadig fantastisk.
- Derfor kan det også være, at I stadig kommer til at se mig på vejret i ny og næ, idet jeg har sagt, at jeg meget gerne vil afløse ved sygdom og ferier med videre. Jeg elsker jo at tale om vejret og naturen, tilføjer den 43-årige tv-vært på Instagram.
Sammen med ægtefællen Thomas Gregers Honoré har Cecilie Hother datteren Ellinor på seks år og sønnen Aksel, som snart fylder to.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie