Prins Joachim flytter: Vender tilbage til Schackenborg
Prins Joachim og prinsesse Marie bosætter sig igen i Jylland. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Sammen med familien vil prins Joachim opholde sig i Møgeltønder det næste stykke tid, oplyser kongehuset.
Den seneste måned har prins Joachim og prinsesse Marie og deres to børn, prins Henrik og prinsesse Athena, boet på Amalienborg i København, men nu skifter familien hovedstaden ud med livet på landet.
Det bekræfter kongehuset over for ugebladet Her & Nu.
Prins Joachim og familien vender nemlig tilbage til Møgeltønder, nærmere bestemt Schackenborg Slot, som de ellers fraflyttede og solgte tilbage i 2014.
Prinsen råder dog stadig over deres tidligere bolig på slottet, og det er således den, de nu flytter ind i.
Ifølge Her & Nu beretter kongehusets kommunikationsafdeling, at familien vil opholde sig her i "den kommende tid" - uden dog at komme nærmere ind på, hvor længe det drejer sig om.
Prins Joachim og prinsesse Marie rejste sidste sommer til Paris for at bosætte sig, mens prins Joachim gennemførte en militæruddannelse.
Men da coronavirusset begyndte at hærge, og deres søn, prins Henrik, samtidig viste helbredsproblemer, tog de hjem til Danmark.
Parret ejer en villa i Klampenborg, der er lejet ud til den tidligere baronesse Caroline Fleming. Hun har dog for nylig købt en anden bolig i Hellerup, og ventes at fraflytte villaen i Klampenborg hen over sommeren.
Seneste artikler
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Først Norge, så Brabrand: Nykøbing går efter en dobbelt jubelweekend
Snart løfter vi sløret!
Det er ikke bare fine middage, flotte biler og et liv i luksus
Han mødte verdens mest magtfulde – men én drøm om Lolland faldt til jorden
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst
Bilist ramte løbsk hest på motorvejen