Det er ikke bare fine middage, flotte biler og et liv i luksus

Jeg siger altid til mine fire børn, at …
- I skal blive ligesom mig! Nej, spøg til side. Jeg har selvfølgelig altid interesseret mig enormt meget for mine børn. Jeg har sagt til dem, at de kan tage lige præcis den uddannelse, de har lyst til. Men de skal være fremme i skoene. De skal være aktive.

Hvis min kone skulle afsløre min værste vane, ville hun sige, at jeg …

- Bruger for meget tid på at snakke med mennesker, som ikke betyder noget.

Det sværeste ved at være Freddy Svane er …

- At verden simpelthen er for stor og spændende til, at man kan lade være med at interessere sig for den.

Det, jeg aldrig har turdet fortælle min tvillingebror Michael, er …
- At det, at han er blevet hjemmefødning, mens jeg har fået luft under vingerne, faktisk har gjort en større forskel, end man måske skulle tro.

Undskyld til tysklæreren

Den største misforståelse, folk har om livet som ambassadør, er …

- At det handler om fine middage, flotte biler og et liv i luksus. Jeg kan bare sige, at det er et hårdt liv. Det er 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Du er aldrig rigtig alene.

Det er selvfølgelig også spændende, men forestillingen om, at man bare lever på første klasse for skatteydernes penge, er noget vås.

Hvis jeg kunne sige undskyld til ét menneske, ville det være …

- Min tysklærer. På et tidspunkt mistede jeg interessen for tysk, og min mor blev meget, meget vred, da jeg kom hjem med et syvtal.

Hun sagde: »Hvis du vil frem i verden, kan du altså ikke komme hjem med et syvtal i tysk. Tyskland ligger lige derovre.«

Og så rettede jeg mig efter hende.

Hvis jeg var enehersker over Lolland-Falster i 24 timer, ville jeg …

- Beordre dem, der sidder på Christiansborg, at de skal tage Lolland og andre yderområder alvorligt. Man skal ikke afvikle Lolland. Man skal udvikle Lolland. Tag de områder alvorligt, og gør noget ved problemerne. Ikke bare ord, men handling.

Den værste fordom, københavnere har om folk fra Lolland, er …

- At vi er fattigrøve, mentalt underudviklede og ubemidlede mennesker, som ikke interesserer os for noget som helst.

Hvis jeg kunne flytte én ting fra Indien eller Japan til Lolland-Falster, skulle det være …

- Håbet og viljen til at skabe forandring. Evnen til at tage sin egen situation op til revision og faktisk gøre noget ved den.

Hvis min mor og far kunne se, hvor jeg er i livet i dag, ville de sige …

- Det er svært at vide, for de er jo døde. Men alle forældre vil vel gerne have, at deres børn klarer sig godt. Om de ville synes, at jeg har gjort det godt nok, kan jeg jo ikke spørge dem om. Men jeg er stolt af det, jeg har gjort, og jeg synes, at jeg har bidraget med rigtig meget.

Det sted på Lolland, der betyder allermest for mig, er …

- Det sted, hvor jeg er født, nemlig Errindlev Jeg kan huske mine allerførste barndomsår der. Jeg kan huske slagteren og kirken.

Det hele er der stadig i min erindring. Det var en verden, hvor meget af det, der lå udenfor, ikke var fuldstændig uopnåeligt, men næsten uden for rækkevidde.

For mange free-riders

Den verdensleder, diplomat eller politiker, jeg helst ville drikke mig fuld med, er …

- Nu har jeg jo været udstationeret steder, hvor man ikke drikker ret meget. Men jeg synes, at Narendra Modi står over for en kæmpemæssig udfordring. Indien har 1,4 milliarder mennesker. Nogle lever under nærmest middelalderlige forhold, mens andre lever et liv i ekstrem luksus.

Men Narendra Modi formår at få alle de mennesker til at bevæge sig i samme retning. Han giver dem mod og håb. Så jeg ville nok drikke en nimbu pani med ham. Det er en indisk lemonade, blandt andet lavet med citron.

Det, jeg savner mindst ved at være ambassadør, er …

- At have en kalender fyldt med alle mulige mærkelige mennesker, som egentlig bare er interesserede i at få taget et billede sammen med en ambassadør, så de kan sige: »Ham kender jeg.«

Alle de der free riders, som bare gerne vil sole sig i ens titel og position. Dem slipper man faktisk ikke helt for, selv om man er blevet pensioneret.

Det savner jeg virkelig ikke.

Det, jeg savner allermest ved at være at være ambassadør, er…

- Selvfølgelig muligheden for at gøre en forskel. Især i Indien, som jeg har brugt rigtig meget af mit liv på.

Der skal jeg nogle gange lige tage mig selv i nakken, når jeg følger med i, hvad der sker. For der er ting, hvor jeg ved, at jeg har været med til at gøre en forskel.

Men jeg har altid haft et princip: Når man er færdig et sted, så lukker man døren. Man går ikke tilbage og åbner den igen, og man banker heller ikke på. Sådan skal det være.

Når jeg engang ikke er her længere, håber jeg, at folk i Errindlev, Rødby og Maribo vil huske mig som en, der …

- Rakte ud over roerækkerne.

Læs mere om Freddy Svane

Han mødte verdens magtfulde – men én drøm om Lolland faldt til jorden