Det skriver hjemmesiden Female First.
Det var noget så uskyldigt som fnug i en tørretumbler, der var skyld i branden. Små gnister fra maskinen tændte ild i fnugget.
- Tørretumbleren i De Niros lejlighed var skyld i branden, fortæller brandchefen Mike Meyers til avisen The New York Post.
Ifølge brandchefen har hele 5. etage, hvor den Oscar-vindende skuespiller og hans familie bor, lidt stor skade under branden. Også 4. og 6. etage i bygningen er blevet beskadiget af røg, flammer og vandskader.
Selvom branden var omfattende, slap alle ud af bygningen uden alt for store skader, ifølge The New York Post. Men beboerne er selvfølgelig mærkede af oplevelsen.
- Jeg havde virkeligt svært ved at komme ud af bygningen. Røgen var så mørk og tung, at det var svært at trække vejret, fortæller De Niro familiens overbo til avisen.
Også en billist, der var øjenvidne til ulykken, udtalte sig om oplevelsen.
- Lige over mit hoved eksploderede fire meter lange flammer ud fra 5. sal, forklarer billisten.
Den 68-årige skuespiller er gift med skuespillerinden Grace Hightower, og sammen har de børnene Elliot og Helen. Ifølge De Niros talsmand var familien heldigvis på udlandsrejse under ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie