Rørt Lady Gaga viser vild kærlighedserklæring
Det er ikke til at vide, om den nyforlovede sangerinde Lady Gaga trækker i hvid brudekjole eller overrasker med endnu et bizart outfit. Foto: AP/Dean Lewins
AP/Dean Lewins
Sangerinden blev forlovet med sin skuespillende modelkæreste valentinsdag og fremviser nu detaljerne af sin imponerende forlovelsesring.
På valentinsdag faldt den 33-årige model og skuespiller Taylor Kinney på knæ for sit hjertes udkårne, sangerinden Lady Gaga, med en glimtende, gigantisk forlovelsesring.
Sangerinden afslørede den søde hemmelighed på sin Instagram-profil med et billede af ringen, og nu deler hun flere detaljer om den smukke gestus.
Forsiden er en kæmpe hjerteformet diamant, mens bagsiden er en personlig og romantisk kærlighedserklæring. Med diamanter er der et "T" og et hjerte efterfulgt af et "S," som står for Stefani, som er Lady Gagas borgerlige fornavn.
- Min yndlingsdel ved forlovelsesringen, som Taylor og Lorraine designede, er de hvide diamanter. Han har altid kaldt mig mit fødenavn, lige siden vores allerførste date, skriver den 28-årige sangerinde og fortsætter sin jubel:
- Jeg er en så lykkelig kommende brud! Jeg kan slet ikke stoppe med at smile!, lyder det fra Stefani Joanne Angelina Germanotta.
Lady Gaga og Taylor Kinney mødte hinanden under indspilningerne til Gagas musikvideo "Yoü and I" i 2011. Parret gik fra hinanden i 2012, men fandt kort tid efter sammen igen, og nu skal det lykkelige par så giftes.
Se Lady Gagas imponerede forlovelsesring her: https://instagram.com/p/zQwueIJFFj/?modal=true & utm_source=partner & utm_medium=embed & utm_campaign=photo
Newspaq
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie