Sådan bliver brætspil en succes for hele familien
Brætspil kan være meget andet end brikker og et bræt. Det kan involvere skuespil, tegninger og fortællinger. (Arkivfoto) Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Gå på jagt i forskellige emner og typer, når I skal finde et godt familiespil. Og vær ikke bange for at ændre lidt på det undervejs.
Det slidte matadorspil eller det lidt uforståelige skak. Hvis hylderne derhjemme ikke ligefrem bugner med indbydende spil, er det ikke så underligt, at ungerne hellere griber en iPad.
Men hvis I drømmer om hyggelige familiestunder med brætspil omkring spisebordet, så er der et par steder at sætte ind.
1) Tænk i interesser
Børn er forskellige - og det er brætspil heldigvis også.
Så hvis I skal til at skyde spilaftenerne i gang, er det en god idé at lede efter noget, der taler ind i børnenes interesser, siger Andreas Lieberoth, som er adjunkt i pædagogisk psykologi og forsker i spilpsykologi på Aarhus Universitet.
- Elsker børnene at tegne, kan det være, I skal prøve at spille Tegn og gæt, foreslår han.
Er de derimod helt tossede med eventyr og fortællinger, kan I kaste jer over et spil som Once Upon a Time. Her handler det om sammen at fortælle et eventyr ved hjælp af de kort, man har fået på hånden.
2) Afprøv forskellige genrer
Der er også et væld af genrer og måder at spille på. Så giv ikke op, hvis I ikke rammer plet i første forsøg. Måske skal I spille noget, der ikke har brikker eller en spilleplade.
- Det kan være, at børnene vil være mere til et spil som Dixit, som er kreativt og udtryksfyldt. Her skal man sige, hvad noget ligner, og derefter skal de andre gætte, hvilket billede man så på, forklarer Andreas Lieberoth.
Det kan også være, det ikke skal være et konkurrencebetonet spil, men hellere et, der handler om at samarbejde.
I kan med fordel lægge ud med nogle spil, der ikke tager så lang tid.
3) Lav om på spillet
Er I kørt fast i de samme gamle spil? Der kan faktisk gemme sig masser af nye spiloplevelser i de gamle spilæsker, fortæller Thomas Vigild, som underviser i spiludvikling på Vallekilde Højskole.
- Man kan eksperimentere med selv at lave reglerne lidt om, siger Thomas Vigild, som også er formand for juryen, der uddeler brætspilsprisen Guldbrikken.
I kan også prøve at kombinere forskellige spil fra hylderne. Måske kan Trivial Pursuit og Ludo tilsammen blive til et nyt sjov spil - og så er samlingen pludselig udvidet.
4) Få hjælp
Hvis I gang på gang går i stå, når hele banden skal lære reglerne til et nyt spil, så kan der være hjælp at hente på nettet.
- Man kan gå på YouTube og få reglerne forklaret i stedet for at læse dem op, siger Thomas Vigild.
Han råder også til at søge inspiration på biblioteket, brætspilscaféer eller i den lokale brætspilsbutik, hvor man kan få forslag til alderssvarende spil til børnene.
/ritzau fokus/
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt