Sexdebut i Paradise: Min mor bliver skuffet
Paradise-Nanna har allerede i første uge brudt løftet til sin mor om ikke at have sex på hotellet. Foto: Free
Free
Startskuddet er gået i realityprogrammet Paradise Hotel, og det første par har allerede haft sex.
Paradise-parret Jonas Ptak og Nanna Skovlund Knudsen står ikke alene solidt sammen i spillet, de har også allerede haft sex i Mexico.
- Inden jeg startede, ville jeg ikke have sex på Paradise Hotel. Det havde jeg lovet min mor, så det er et problem, siger Nanna Skovlund Knudsen efter sexdebuten.
- Inden jeg tog herned, sagde jeg til mine forældre, de ikke skulle være nervøse, og at jeg håbede, vi kunne se programmet sammen. Men siden folk herinde så spørger mig, hvor mange jeg har været sammen med og om jeg har fået den i røven, har jeg ændret mening, siger den 21-årige paradiso fra Vrå i Nordjylland.
- Det er simpelthen for mange personlige ting i programmet, som jeg ikke vil have, mine forældre skal vide om mig. Det har de bare ikke behov for at høre om, siger Nanna Skovlund Knudsen.
Hun begrunder det brudte løfte med, at folk i Danmark ikke kan forstå, hvordan det er at være på det luksuriøse hotel med udsigt over Stillehavet.
Men selv om det med sex smuttede for Nanna Skovlund Knudsen, er hun ikke i tvivl om, at der ikke skal være mere mellem hende og Jonas Ptak.
- Jeg er ikke typen, der bliver forelsket, bare fordi jeg har sex med nogen. Vi hygger os og har det godt, men det behøver hverken at betyde, at vi skal være Paradisekærester eller Paradisegift, slår nordjyden fast.
Hun er samtidig nervøs for, at Jonas Ptak får følelser for hende, men er helt sikker på, at hun ikke ville udnytte det til sin fordel, hvis han gjorde.
- Jeg vil gerne kunne se mig selv i øjnene, når jeg kommer hjem. Jeg vil ikke udstilles som en kold og kynisk idiot, der udnytter andre, siger paradisoen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie