Spice Girl glæder sig til at være dommer
Foto: Jonathan Short/AP
AP/Polfoto
America's Got Talent's nye dommer Mel B er meget spændt på at starte.
- Jeg kan næsten ikke vente med at se talenterne. Både de virkelig dårlige og de helt fantastiske. Det bliver et sjovt show, siger sangerinden til E News.
Spice Girl-sangerinden, som også kaldes Scary Spice, overtager pladsen i dommerpanelet i det amerikanske talentshow, efter den mangeårige dommer Sharon Osbourne har valgt at stoppe.
Men selv om Mel B afløser en erfaren talent-spotter, er hun ikke nervøs. Hun er overbevist om, at hendes tid som dommer i den australske udgave af X-factor har givet hende god erfaring.
- Jeg var med som dommer i to år i X Factor i Australien. Så jeg er rimelig dommerklar. Forhåbentlig vil det være en hjælp, siger den 37-årige Mel B, hvis rigtige navn er Melanie Janine Brown.
Det er samtidig kommet frem, at manden bag de mange talentshows, musikmogulen Simon Cowell, er desperat efter at få Sharon Osbourne til at afløse Mel B i det australske X Factor.
Mel B var medlem af gruppen Spice Girls, som med over 75 millioner solgte album er den bedst sælgende pigegruppe i verden.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie