Tivoli kommer til at runge af sang de næste to sæsoner, hvor tre forskellige musicals netop er blevet offentliggjort.
Sammen med produktionsselskabet The One & Only sørger Tivoli for, at musical-interesserede for eksempel kan opleve Sonny Fredie-Pedersen i rollen som Danny Zuko i "Grease".
- Der er masser at leve op til, men jeg glæder mig rigtig meget. Grease er jo den forgangne generations High School Musical. siger Sonny Fredie-Pedersen.
Anna David spiller hovedrollen som Sandy i musicalen, der kan opleves fra den 24. februar næste år.
Inden da premierer Tivoli med en jule-special på musicalen "Elsk mig i nat Xmas", som både Szhirley, Annette Heick og Jimmy Jørgensen har sagt ja til at være med i. Den har premiere den 11. november i år.
- Jeg elsker at spille Sui. Hun er jo en gammel rockstar, siger Szhirley, der også spillede rollen i den originale version af musicalen, der med sin 80'er-musik tog danskerne med storm og solgte mere end 165.000 billetter.
Den 23. maj næste år får den tredje musical premiere. Det er Susanne Biers "Den Eneste Ene", der bliver præsenteret i en helt ny version, hvor Mia Lyhne skal spille hovedrollen som Sus.
Nikolaj Kopernikus tager rollen som køkkenmanden Niller. Det er hans første musical-rolle.
- Musical er uberørt græs for mig, og jeg kan godt lide at stille mig nogle steder, hvor jeg ikke har været før, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie