Det er ikke sjovt at ryge ud af "Vild med dans". Og skulle man være i tvivl om det, så var det blot at kaste et blik på Vickie Jo Ringgaard efter fredagens exit fra programmet.
Fugtige og røde øjne afslørede, at hun var dybt berørt over, at hun og dansepartner Allan Nielsen må takke af for i år.
- Det er aldrig sjovt at ryge ud. Jeg føler helt sikkert, at Allan har så meget mere i sig, som skulle have været vist næste fredag og næste fredag igen, så derfor synes jeg, at det er rigtig ærgerligt.
Også Allan Nielsen ærgrer sig over ikke at kunne være med mere i år, men han tager nederlaget med oprejst pande og ser fremad. For selv om det er slut med "Vild med dans", så er det ikke slut med at danse.
Og det hjælper jo gevaldigt, at han på hjemmefronten har adgang til en habil dansepartner i form af kæresten Tina Lund, der tidligere er blevet nummer to i "Vild med dans".
- Jeg synes, det er blevet rigtig hyggeligt at danse. Og sjovt, ikke mindst det bare at lære trinnene. Og nu kan jeg også tale lidt mere med om standard og latin, lyder det fra fredagens taber.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie