Dansk Landbrug- en økologisk tiger eller lam arbejdshest
Onsdagens leder i FT (17-12-14)sætter på en seriøs og overbevisende måde fokus på dansk landbrugs store problemer. I stærk kontrast hertil finder man på samme side et indlæg fra landbrugsminister/fødevareminister Dan Jørgensen. Her boltrer han sig hjemmevant med sine velkendte historier om økologiens velsignelser for både økonomi og miljø, absolut al ære værd. Det har blot ingen forbindelse til virkeligheden for Dansk Landbrug og dansk økonomi.
Ifølge ministerens egne tal udgør den økologiske eksportværdi ca. 1,5 milliarder kr. svarende til 1% af den samlede landbrugseksport. I det lys var det måske på sin plads at ministeren for Dansk Landbrug tog skeen i den anden hånd og tog fat om de reelle problemer, læs lederen. Medens mange landbrug kæmper for at overleve, er det nok ikke ammestuehistorier om nogle "bøtter" med modermælkserstatning der optager landmænd mest.
Betegnende nok for ministerens holdning er han bange for at Dansk Landbrug skal synke ned på samme niveau som andre lande!
Nej, der må målrettet handling til, jo før des bedre. Her er det måske på sin plads at trække på det gamle ord, at medens græsset gror dør horsemor.
Bjørn Boeskov
Knuthenlundvej 5
4952 Stokkemarke
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie