Gaderæs på Nørre Boulevard
Til Guldborgsund Kommune, Teknik og miljø, Byrådet
Vi skal bede Guldborgsund Kommune, Teknik og miljø, Byrådet om snarest at etablere hastighedsbegrænsende foranstaltninger på den nordlige ende af Nørre Boulevard i Nykøbing F.. Med slukket gadebelysning om natten og nylagt asfalt er der inviteret til gaderæs for de uansvarlige bilister. Vi har tidligere skrevet til Teknik og miljø om den høje hastighed, der køres med på vejen, den tunge trafik og de manglende cykelstier - med øget risiko for menneskeliv. I nat skete det igen, at en bil blev påkørt bagfra af en anden bil med høj fart. Flere beboere på Nørre Boulevard har inden for de seneste 1-2 år oplevet, at deres biler er blevet påkørt eftertrykkeligt. Og der er efterhånden skrevet et par politirapporter med henvisning til forholdene på Nørre Boulevard - dette læserbrev er skrevet efter anvisning fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. Vi vil bede Teknik og miljø om at besigtige de trafikale forhold på Nørre Boulevard. Det ville være dejligt, hvis Teknik og miljø indstillede til byrådet, at der bør etableres hastighedsbegrænsende foranstaltninger på den nordlige ende af Nørre Boulevard, og at gadebebelysningen blev tændt på ny.
mvh. Inge Wagner og Mike Hendriksen, Nørre Boulevard 83
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie