Bavarian udskyder andre ordrer for at producere flere mpox-vacciner
Bavarian Nordic forventer at kunne levere to millioner doser af sin mpox-vaccine inden udgangen af 2024. (Arkivfoto). Foto: Bavarian Nordic/Reuters
Bavarian Nordic forventer at kunne levere 13 millioner doser af sin mpox-vaccine inden udgangen af 2025.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Bavarian Nordic sætter nu alle kræfter ind på at producere mpox-vacciner for at kunne levere op til to millioner doser inden slutningen af året.
Det betyder, at visse eksisterende ordrer fra 2024 vil blive skubbet til 2025.
Det skriver Bavarian Nordic i en selskabsmeddelelse.
I august erklærede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, for anden gang på to år global sundhedskrise på grund af sygdommen mpox.
Det skete efter et udbrud i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) havde spredt sig til nabolande.
Annonce
Bavarian Nordic har informeret Unicef og vaccinealliancen Gavi om, at selskabet kan levere op til 13 millioner doser inden udgangen af 2025.
Det, vurderer selskabet, er tilstrækkeligt til at imødekomme efterspørgslen på mellemlang sigt, lyder det.
Bavarian Nordic meddelte 5. september, at de første doser af selskabets mpox-vaccine var landet i DR Congo. Siden er der afsendt over 250.000 doser, lyder det. (Arkivfoto). Foto: Samy Ntumba Shambuyi/Ritzau Scanpix
Alligevel kigger Bavarian Nordic på måder at udvide produktionskapaciteten yderligere. Det inkluderer ifølge selskabet muligheder som at overføre produktion til andre selskaber enten i Afrika eller andre steder i verden.
Bavarian Nordic meddelte 5. september, at de første doser af selskabets mpox-vaccine var landet i DR Congo. Siden er der afsendt over 250.000 doser, lyder det.
Vaccinerne er doneret af Europa-Kommissionen, den amerikanske regering og Bavarian Nordic.
Øvrige lande har indtil videre forpligtet sig til at donere 500.000 doser, oplyser Bavarian Nordic.
Mpox er tidligere kendt som abekopper og kan smitte både mennesker og dyr.
Bavarian Nordics vaccine er den eneste vaccine, som er godkendt til mpox af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).
Vaccinen markedsføres under navnene Jynneos, Imvamune og Imvanex.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie