Boligejere får bundlinjen til at bugne hos Danske Bank
Boligejere får bundlinjen til at bugne hos Danske Bank Foto: POLFOTO/Jens Dresling
POLFOTO/Jens Dresling
Kunderne i Danske Bank havde travlt med at refinansiere deres boliglån i første kvartal. Det luner i kassen.
Historisk lave renter får mange boligejere til at omlægge deres lån, og det får bundlinjen til at bugne i Danske Bank, som kommer ud af første kvartal 2015 med et resultat før skat på 6,3 milliarder kroner, oplyser banken.
Ifølge bankens topchef, Thomas F. Borgen, er det blandt andet boligejernes flittige omlægning af realkreditlån, der pynter på resultatet.
- Vi oplevede således en meget høj kundeaktivitet inden for refinansiering af realkreditlån og på de finansielle markeder, og alt i alt har vi fået en god start på året, siger han i regnskabet for første kvartal.
Danske Banks indtægter fra gebyrer steg 19 procent til tre milliarder kroner sammenlignet med perioden sidste år.
Med resultatet på over seks milliarder kroner før skat overgår banken analytikernes forventninger.
Et udvalg af 11 analytikere, der følger Danske Bank, forventede på forhånd ifølge Ritzau Estimates et resultat før skat på lige over fem milliarder kroner.
Ifølge estimatet lå forventningen til gebyrindtægterne i første kvartal i omegnen af knap 2,9 milliarder kroner.
Mens Danske Bank har glæde af boligejerne omlægning af lån, så står det lidt mere stille med renteindtægterne efter Nationalbankens rentenedsættelser i forsvar af kronens kurs over for euroen.
Nettorenteindtægterne landede på 5,3 milliarder kroner og steg tre procent i kvartalet sammenlignet med samme kvartal sidste år. Men indtægterne faldt fra fjerde kvartal 2014 til starten af 2015.
- Nettorenteindtægterne faldt med syv procent, primært på grund af pres på vores indlånsmarginaler som følge af Nationalbankens rentenedsættelser, skriver banken.
Danske Bank fastholder forventningerne til 2015 om et resultat på "over" 14 milliarder kroner.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie