Carlsberg-spareplan får aktien til at bruse over
Carlsbergs aktie letter efter lancering af ny plan, der skal øge bryggerigigantens overskud de kommende år.
Den omfattende spare- og oprydningsplan, som Carlsberg lancerede onsdag morgen, er tilsyneladende faldet i investorernes smag.
Onsdag formiddag stiger Carlsbergs aktie omkring syv procent på fondsbørsen i København i kurs 592 efter omkring en times handel. Umiddelbart efter fondsbørsens åbning steg aktien med raketfart og steg på et tidspunkt omkring otte procent.
Analytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets ventede på forhånd en positiv reaktion på spareplanen, der skal øge overskuddet hos Carlsberg med op til to milliarder kroner om året fra 2018.
- Man griber fat i Storbritannien og Østeuropa, som er svagt indtjenende hos Carlsberg, og det er massive besparelser, som kan løfte indtjeningen markant ude i fremtiden.
- Så jeg tror, at markedet vil tage godt imod det her, selvom der er ret store nedskrivninger forbundet med det, siger Michael Friis Jørgensen til Ritzau Finans.
Carlsberg har valgt at skrue op for spareplanerne over de næste år for at forbedre overskuddet og pengestrømmene. Det giver udgifter på 10 milliarder kroner, hvoraf langt de fleste er nedskrivninger på den korte bane.
Som følge af planen skærer Carlsberg 2000 stillinger.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie