Containerfragt sikrer smalt transportoverskud hos Mærsk
Det er transport- og logistikdivisionen, der nu skal drive Mærsk fremad. Foto: /ritzau/Norde Ernst Van
/ritzau/Norde Ernst Van
Store nedskrivninger i APM Terminals opvejes af fremgang hos Maersk Line i tredje kvartal.
Efter igennem længere tid at have været presset af hård priskonkurrence viser Mærsk-koncernens vigtigste fremtidsben, containerskibene i Maersk Line, igen fremgang.
Omsætningen i divisionen voksede med 14 procent i tredje kvartal, og hvor man i samme periode sidste år lavede et større underskud, er det denne gang vendt til et plus på 220 millioner dollar.
Og det endda på trods af at cyberangrebet, der lagde store dele af virksomhedens kommunikation ned i flere dage i sommer, ifølge regnskabet har kostet mellem 250 og 300 millioner dollar - 1,6 og 1,9 milliarder kroner.
Til gengæld har selskabet måttet nedskrive værdien af en række havne rundt omkring i verden, hvilket har medført et negativt resultat på minus 267 millioner dollar.
Alt i alt lyder kvartalets bundlinje i transportdivisionen på et beskedent plus på 6 millioner dollar.
For A.P. Møller-Mærsk-koncernen som helhed byder kvartalet på et syngende minus på 1,5 milliarder dollar, svarende til 9,6 milliarder kroner.
Det skyldes nedskrivninger af værdierne i olie- og energidivisionen, som enten er blevet solgt fra, eller er på vej til at blive det.
Maersk Drilling, der driver borerigge til søs, har været hårdt ramt af faldende aktivitet i olieindustrien.
Værdien af divisionen er således nedskrevet med 1,75 milliarder dollar.
Hvad angår forventningerne til det samlede regnskabsår, venter ledelsen nu blot at opnå overskud - når man vel at mærke renser tallene for de ophørende aktiviteter i energidivisionen.
Tidligere hed det, at man regnede med at overgå resultatet for 2016 på 0,7 milliarder dollar - hvor selskaber som Maersk Oil, Maersk Drilling og Maersk Tankers indgik.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie