Tobaksproducenten British American Tobacco i Danmark lukker nu cigaretproduktionen i Søborg nord for København. Det betyder, at op mod 500 stillinger forsvinder. Lukningen vil være endeligt afsluttet i 2011.
- Dagens realiteter betyder desværre, at vi må træffe en smertefuld beslutning. Vi foreslår at lukke fabrikken i Søborg, siger Peter Dalsberg, fabriksdirektør i BAT Denmark A/S.
Den nuværende produktionsmængde i Søborg vil gradvist blive overført til andre fabrikker i Europa. Dermed bliver arbejdsstyrken på den danske fabrik gradvist nedbragt.
Selskabet har forslag til en social plan klar for at hjælpe medarbejderne.
- Vi har en kompetent arbejdsstyrke på fabrikken, og vi er taknemmelige over for vores medarbejdere for deres engagement og loyalitet igennem mange år, siger Peter Dalsberg.
Han forklarer, at forslaget til en social plan afspejler, at virksomheden er opsat på at give medarbejderne en fair behandling i forbindelse med lukningen.
Fabrikken har siden udgangen af september set ud til at være på vej mod en lukning. Beslutningen er taget efter en grundig lokal analyse af alternativer til at lukke.
Analysen blev gennemført, efter at en rapport den 30. september havde udpeget den danske fabrik som særligt løntung i forhold til andre europæiske BAT-anlæg.
Det samlede cigaretforbrug har været faldende i Vesteuropa. Derfor er det nødvendigt at balancere efterspørgsel og fabrikskapacitet i regionen, oplyser selskabet.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie