De sidste minkskind er solgt på aktion for over en milliard
Den sidste auktion hos Copenhagen Fur endte med en samlet omsætning, der rundede en milliard kroner. (Arkivfoto). Foto: Soren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Kopenhagen Fur solgte på sin allersidste sidste auktion samtlige af de udbudte 3,7 millioner minkskind.
Det sidste hammerslag er banket i bordet, og de sidste minkskind er blevet solgt.
Sidste handelsdag for pelsauktionshuset Kopenhagen Fur fandt sted torsdag, og omsætningen passerede en milliard kroner.
Det oplyser Kopenhagen Fur til Ritzau.
Til auktionen blev der udbudt i alt 3,7 millioner minkskind, som var blevet pelset i 2020. Samtlige skind blev solgt på auktionen, der løb fra 1. juni til 6. juni.
- Det har været en dag med blandede følelser. Vi har jo vidst i tre år, at vi skulle lukke, siger Jesper Lauge Christensen, administrerende direktør i Kopenhagen Fur.
- Så på en måde er det en lettelse, at vi nu har afviklet en god sidste pelsauktion med 3000 besøgende i de sidste dage, siger direktøren.
Jesper Lauge Christensen meddelte i november 2020, at Kopenhagen Fur ville lukke.
Det skete som en direkte konsekvens af den daværende regerings beslutning om, at alle mink skulle aflives for at undgå omfattende smitte med en muteret version af covid-19.
Frygten var, at mutationen ville kunne føre til, at fremtidige vacciner mod coronavirus ikke ville virke lige så effektivt, hvis man var smittet med minkmutationen.
Dengang lød det fra Kopenhagen Fur, at man ville foretage en kontrolleret nedlukning over en periode på to til tre år. En lukning der efter torsdagens sidste aktion er så godt som en realitet.
Kopenhagen Fur blev stiftet i 1930 og er andelsselskab for danske minkavlere. Det vil sige, at selskabet er ejet af Dansk Pelsdyravlerforenings medlemmer.
Pelsauktionshusets erstatning fra staten er fortsat ved at blive behandlet af en såkaldt erstatnings- og taksationskommission.
Kopenhagen Fur kræver en erstatning på 3,9 milliarder kroner. Omvendt har taksationskommissionen fastsat værdien til de noget lavere 1,55 milliarder kroner.
Den afgørelse har aktionshuset anket, og der mangler derfor stadig en afklaring på erstatningssagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie