Efter 20 år er det tilbage i Blomstercentret: – Vi gentænker hele konceptet
Foto: Katrine Sabroe Christensen
Katrine Sabroe Christensen
En afdeling med blomsterbinderi er genetableret i det store havecenter på Herningvej.
Til næste år kan Blomstercentret i Nykøbing fejre 40 års jubilæum, og i de første små 20 år havde forretningen sit eget blomsterbinderi.
De seneste mange år har den funktion været udliciteret til en anden forretning på stedet, men nu er tingene atter tilbage, som de var engang.
- Nu har vi genetableret et blomsterbinderi i selve havecenteret, og man kan igen bestille alt inden for buketter, borddekorationer, bårebuketter, kistepynt med mere. Vi har ansat nogle dygtige piger i afdelingen, og har planer om et endnu større kølerum, så vi kan fordoble udvalget. I det hele taget er vi ved at gentænke Blomstercentrets koncept, da vi så småt står overfor et generationsskifte. Jeg er så heldig at have en datter og svigersøn, der gerne vil fortsætte, fortæller Niels Elkjær Sørensen, den ene af indehaverne, og han tilføjer;
- Der kommer blomster fra Holland med lastbil tre gange om ugen, og ellers foretrækker vi at sælge lokale varer, når det er muligt. Lige nu har vi for eksempel tulipaner fra Herritslev.
Og ellers venter der selve plantecenteret en travl tid. Lige så snart forårssolen skinner, kribler det i fingrene hos mange for at komme ud og nusse i haven.
- Selv om der stadig kan komme lidt frost, kan man sagtens plante de forskellige løgplanter, stedmødre, bellis, forglemmigej og så videre. Vi går en dejlig tid i møde. Er vejret godt til påske får vi virkelig travlt, lyder det fra Niels Elkjær Sørensen.
Seneste artikler
Sådan vil Revykøbing skabe ny tradition
Kæmpe svigt at stadion blev en dødsfælde
Så slemt står det til: Kan have fatale konsekvenser
Aflivning gik galt: Skød grise med oversavet haglgevær
Efter 18 års kamp: - Vi troede, projektet var lagt ned
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst