Ejer ser Metroxpress' og BT's ægteskab bære frugt i år
Chefredaktør Jens Grund og direktør Thomas Raun, da Metroxpress og Berlingske Media indgik et partnerskab mellem Metroxpress og BT. (arkivfoto) Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Schweiziske Tamedia venter, at Metroxpress' samarbejde med BT blive en overskudsforretning allerede i år.
Det går jævnt dårligt i det store hele for schweiziske Tamedia, der for år siden købte den danske gratisavis Metroxpress.
Men der er lys for enden af tunnelen i Danmark, hvor Metroxpress' samarbejde med BT forventes at give plus i år. De to aviser indgik i 2016 et partnerskab og ligger nu i et fælles selskab.
Det fremgår af Tamedia regnskab for 2016, der netop er offentliggjort.
- I Danmark har pendleravisen Metroxpress yderligere udbygget sin position som den mest læste avis og er indgået i et partnerskab med avisen BT.
- Det samlede selskab, som Tamedia ejer 30 procent af, forventes at være tilbage i sort (overskud red.) i slutningen af 2017. Sammen vil Metroxpress og BT nå flest læsere af printaviser i Danmark, og målet er at have samme status digitalt i 2018, skriver Tamedia.
Tamedias 30 procents andel af partnerskabet med BT er i regnskabet værdisat til 9,4 millioner schweizerfranc eller 65,6 millioner kroner.
Selskabet opgør Metroxpress' samlede læsertal til 509.000 i 2016 og oplaget til 320.000. Et fald fra 347.000 i 2015.
Samlet faldt Tamedias, der lever af reklamer og medier, omsætning med seks procent til en milliard schweizerfranc svarende til omkring syv milliarder kroner.
Nettoresultatet styrtdykkede fra 334 til 122 millioner schweizerfranc, 850 millioner kroner.
Det var specielt trykte medier, der trak markant ned. Omsætningen inden for divisionen "Publishing Regional" faldt fra 520 til 478 millioner schweizerfranc, mens "Publishing National" faldt fra 376 til 354 millioner schweizerfranc.
- På trods af fremragende innovationer faldt omsætningen inden for reklamer sidste år skarpt.
- Det er dog betryggende at se, at omsætningen fra markedet for forbrugere er stabilt, og at tab på reklameindtægter fra printmedier i det store hele bliver opvejet af voksende reklameindtægter digitalt, skriver bestyrelsesformand for Tamedia Pietro Supino i regnskabet.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie