Europæiske banker, der kører på et skatte-frihjul, skal være fortid.
Det mener EU-Kommissionen, der torsdag har fremlagt sit forslag for, hvordan EU's banker kan beskattes mere i fremtiden.
- Der er gode grunde til at beskatte den finansielle sektor og gennemførlige måder at gøre det på, siger EU's skattekommissær Algirdas Semeta.
- Vi har beviser for, at banksektoren i øjeblikket er underbeskattet sammenlignet med andre sektorers bidrag til de offentlige budgetter, fortsætter han og påpeger, at banker i mange lande er undtaget fra moms.
På europæisk niveau foreslår Kommissionen, at man indfører en afgift på finansielle aktiviteter, som flere lande allerede har indført forskellige variationer af - heriblandt den danske lønsumsafgift.
- En sådan afgift vil være rettet mod profitten og lønningerne i selskaber i den finansielle sektor og vil således beskatte selskaber i stedet for de enkelte aktører, der er involveret i en finansiel transaktion, skriver Kommissionen.
Blandt EU's finansministre har der været stor uenighed om, hvordan en fremtidig bankskat skal se ud.
Mens store lande som Frankrig og Tyskland har talt for skat på finansielle transaktioner, har andre lande heriblandt Danmark været imod den, af frygt for at transaktionerne rykker til skattely.
EU-Kommissionen fraråder da også, at EU går solo og indfører en transaktionsskat.
Men kommissionen taler for idéen, hvis verdens lande kan blive enige om det på globalt plan, ligesom den danske finansminister Claus Hjort Frederiksen har givet udtryk for.
- Vores analyse viser, at transaktioner er langt mere mobile end selve forretningen er, siger Semeta.
EU-Kommissionens forslag skal drøftes på et møde mellem EU's finansministre den 19. oktober og på et møde mellem EU's regeringsledere i slutningen af måneden.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie