FAKTA: Europæisk patentdomstol er over et år forsinket
Danske virksomheder kan tidligst regne med at høste fordelene ved et europæisk enhedspatent i 2017.
At tage patent på noget er at få eneretten til et produkt, en idé eller en opfindelse. Det er en måde for virksomheder at undgå, at andre snupper deres gode idéer. Læs om den europæiske patentreform her:
* Hvis man vil have patent på et produkt i EU's medlemslande, skal man i dag have det valideret i hvert enkelt land.
* Men EU-landene er gået sammen i et såkaldt forstærket samarbejde om et europæisk enhedspatent, så virksomhederne kun behøver at sende én ansøgning af sted for at få patent i alle de lande, der tilslutter sig.
* Med i aftalen om en patentreform hører en fælles patentdomstol, som får eneret til at træffe afgørelser i tvister om patenter. Afgørelserne får virkning for alle de deltagende lande.
* Ved en folkeafstemning 25. maj 2014 stemte danskerne ja til at tilslutte sig patentdomstolen. Dengang lød prognosen, at enhedspatentet og patentdomstolen kunne blive en realitet i løbet af 2015.
* Men aftalen om en europæisk patentreform træder først i kraft, når mindst 13 lande inklusiv Tyskland, Frankrig og Storbritannien har endeligt tilsluttet sig - det man kalder at ratificere aftalen. Og det trækker ud.
* Prognosen lyder nu, at det formentligt sker tidligst i 2017. Indtil nu har otte lande ratificeret aftalen.
* I alt regner 25 europæiske lande med at tilslutte sig. Kun Danmark og Irland sender spørgsmålet til folkeafstemning. I Irland vil det formentligt ske i starten af 2016.
Kilder: Udenrigsministeriet, EU-Kommissionen, Patent- og Varemærkestyrelsen, DI.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie