Fastmonteret plastlåg fjernes fra Coops yoghurt og ymer
Coop fjerner skruelåg fra yoghurt og ymer fra dagligvarekædens eget mærke "Coop". Det gælder blandt andet yoghurt med smag af appelsin. Foto: Coop Danmark/Free
Coop Danmark/Free
Coop vil fjerne skruelåget på yoghurt og ymer og i stedet gå tilbage til traditionel kartonåbning.
Dagligvarekæden Coop fjerner skruelåg på kartoner med yoghurt og ymer fra Coops eget mærke og vender tilbage til den gamle måde at åbne kartonen på.
Det skriver dagligvarekæden i en pressemeddelelse.
EU har bestemt, at alle plastlåg på drikkeflasker og kartoner skal være fastmonteret for at minimere plastik i naturen.
Det affødte skarpe reaktioner fra kunder, der syntes, det var blevet besværligt at hælde mælk op med det fastmonterede låg. Derfor fjernede Coop og Thise Mejeri i slutningen af marts 2024 skruelåget fra de fem mest solgte mælketyper.
Og nu er turen kommet til yoghurt og ymer.
Det drejer sig om næsten seks millioner kartoner årligt, som ikke længere bliver produceret med plastlåg, men i stedet har kartonerne den traditionelle kartonåbning.
Det giver ifølge Coop en årlig plastreduktion på 17 ton samt en reduktion i CO2-udledning svarende til 48 ton.
- Vi ved, at mange kunder finder lågene besværlige. Og samtidig vil vi gerne spare plasten, så nu fjerner vi igen låg på rigtig mange kartoner og sparer dermed store mængder plast og CO2 til gavn for miljøet, siger Thomas Roland, der er chef for vareansvarlighed og kvalitet i Coop, i meddelelsen.
Coop har allerede påbegyndt udrulningen er de nye kartoner med den traditionelle åbning.
Mandag kan de nye kartoner findes i alle Coops butikker. Det drejer sig blandt andet om SuperBrugsen, Kvickly, 365discount og Brugsen.
Plastlågene fjernes fra 1 liters-kartoner af Coops yoghurter med smag af naturel, pære og banan, peach melba, jordbær, appelsin og vanilje.
Ændringerne gælder også Coops tykmælk, ymer og laktosefrie yoghurter.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie