Fin slutspurt løftede William Demant-regnskab
William Demant overraskede positivt i fjerde kvartal og leverede bedre, end analytikerne forventede.
Omsætningen og driftsresultatet steg kun beskedent sidste år, men alligevel får høreapparatvirksomheden William Demants årsregnskab pæne ord med på vejen.
2014 gav en omsætning på 9,3 milliarder kroner og et driftsresultat på lige knap 1,8 milliarder kroner.
Analytikerne ventede et svagere resultat, men et stærkt fjerde kvartal var med til at løfte overskudsgraden til 18,8 procent.
- Afslutningen af 2014 er hæderlig, og der er kommet relativt styr på de udfordringer, der var på det amerikanske marked.
- Det er bestemt positivt. Samtidig ser indtjeningen lidt stærkere ud, end jeg havde håbet på, siger Sydbanks analytiker Morten Imsgard til Ritzau Finans.
Han er dog lidt bekymret for dette års resultat, hvor William Demant forventer en tilbagegang i indtjeningen.
Ikke desto mindre tager investorerne godt imod regnskabet. Efter en times handel er aktien steget fem procent til kurs 528.
William Demant fastholder det aktietilbagekøbsprogram, der blev sat i gang sidste år, og man udbetaler som ventet heller ikke noget udbytte.
Selskabet løftede for en uge siden sløret for planerne om at opkøbe den franske høreapparatforhandler Audika.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie