Finanstilsynet går nu ind i sagen om Sydbank, der ifølge interne papirer har placeret sorte penge i en datterbank i Schweiz.
Det skriver Jyllands-Posten tirsdag.
Mandag kom det frem, at Sydbank, der er Danmarks fjerdestørste bank, har solgt spekulative investeringsprodukter med det primære formål at spare arvegift for velhavere på Solkysten.
Med andre ord har Sydbank givet velhavende kunder mulighed for at skjule private formuer i skattely i Schweiz.
Og på grund af den schweiziske bankhemmelighed skal banken - i modsætning til for eksempel i Danmark - ikke indberette kundernes formueforhold til de respektive skattemyndigheder.
Det har fået Finanstilsynet til at bede Sydbank om en redegørelse.
- Generelt er det sådan, at vi undersøger det, hvis der bliver rejst tvivl om, hvorvidt et pengeinstitut overtræder lovgivningen, siger underdirektør i Finanstilsynet, Lars Stage.
Han vil dog ikke kommentere den konkrete sag.
Heller ikke Sydbanks topchef Karen Frøsig har over for Jyllands-Posten ønsket at udtale sig om sagen. Til gengæld har avisen modtaget flere skriftlige svar fra chefjurist Karin Sønderbæk.
I et af svarene forsikrer hun, at Sydbank har haft styr på tingene, men samtidig kan hun ikke udelukke, at der kan være sket fejl.
- Fra starten blev der fastsat procedurer og forretningsgange til opfyldelse af de krav til ledelse, styring og kontrol, som er en betingelse for at opnå licens til at drive en bank i Schweiz.
- En sådan indretning skal sikre, at driften sker inden for lovgivningens rammer og i overensstemmelse med bankens forretningsmæssige vilkår, men det er naturligvis ingen garanti for, at der ikke kan ske fejl, lyder det fra Karen Sønderbæk.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie