Forårsfornemmelser på markedet for sommerhuse
Frem mod påsken er der kommet flere sommerhuse til salg, viser tal fra Boligsiden. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mens påsken nærmer sig, gør ejendomsmæglerne klar til et voksende udbud af sommerhuse, der skal vises frem.
Det er ikke kun på termometeret, at man kan læse, at det er blevet forår. Også temperaturen på markedet for sommerhuse er steget, viser tal fra Boligsiden.
Her kan man læse, at der i marts kom flere sommerhuse til salg til potentielle købere, der føler sig fristet af de første solstråler. Dermed er højsæsonen for handler med sommerhuse skudt i gang.
- Vi ser tit om foråret, at der bliver sat en masse sommerhuse til salg lige her inden påske. Solen skinner, og folk vil gerne have græs mellem tæerne, siger boligøkonom hos Boligsiden Birgit Daetz.
- Det udnytter både sælgere og mæglere til at sætte deres varer til salg netop nu, hvor de varmere temperaturer og udsigten til sommeren giver potentielle købere blod på tanden.
I kolde tal var der fem procent flere sommerhuse til salg i marts end februar.
Særligt påsken bliver af Boligsiden betegnet som "en højtid" for sommerhussalget. Påskeugen er kendetegnet ved, at den er en af årets travleste, hvad angår fremvisninger.
Selv om årets tendenser følger tidligere års trends, er der stadig færre sommerhuse til salg end sidste år.
Ifølge Birgit Daetz har en heftig aktivitet de seneste år sænket udbuddet af sommerhuse.
Hvorvidt sæsonen åbner som sælgers marked eller købers marked, kan afhænge lidt af, hvor i landet man søger, vurderer Birgit Daetz.
- Generelt kan man sige, at der er rigtig mange, der er interesserede i at købe sommerhuse. Så hvis man har prissat sit sommerhus rigtigt, så bør der også være købere, siger hun.
På markedet for villaer og rækkehuse er der med udgangen af marts flere boliger til salg end samme tid sidste år.
Antallet af ejerlejligheder, der er til salg, er vokset kraftigt det seneste år. Med udgangen af marts er udbuddet vokset med 19,1 procent sammenlignet med sidste år.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie