Hvis kvinder arbejdede lige så meget som mænd og tjente det samme, ville staten score en gevinst på 105 milliarder kroner.
Det oplyser fagforeningen HK/Privat med henvisning til et svar, som finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har givet til Folketingets politisk-økonomiske udvalg.
Udregningerne viser, at en fuldstændig ligestilling ville svare til et ekstra bidrag til beskæftigelsen på 165.000 personer.
- Det viser, at der er et enormt stort potentiale i at sikre ligestilling, siger Karin Retvig, formand for HK/Privat.
Hun mener, at opgørelsen giver staten håndgribelige økonomiske incitamenter til at skabe rammer for, at kvinder kan deltage på arbejdsmarkedet på lige fod med mændene.
- Det er nemlig ikke kun synd for kvinderne, at der ikke er ligestilling på det danske arbejdsmarked - det er synd for samfundet, siger HK-formanden.
I svaret til udvalget oplyser ministeren, at såkaldt "perfekt ligestilling" vil betyde en styrkelse af de offentlige finanser på godt 105 milliarder kroner.
- Udregningerne er baseret på en perfekt situation. Men kunne vi bare nå et stykke ad vejen, ville der være store gevinster at hente, siger Karin Retvig.
Hun mener, at der er behov for at skabe rammer, så kvinder har mulighed for at deltage på lige fod. Det gælder for eksempel med samme muligheder for avancement og med samme mulighed for at få plads i ledelser og bestyrelser.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie