Hr. og fru Danmark får lov at betale prisen for politikernes populisme. Det vil nemlig koste arbejdspladser herhjemme, hvis bankerne ikke længere frit må aflønne sine medarbejdere med bonusser. Det mener professor Caspar Rose fra Copenhagen Business School, CBS.
- Der er slet ikke nogen tvivl om, at det vil koste arbejdspladser. Der vil være nogen, som forlader branchen. Og nogle af de nyuddannede vil søge til London eller Frankfurt. Det er min vurdering, at det i sidste ende vil skade samfundet, siger Caspar Rose.
På Christiansborg er Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og SF klar til at begrænse bonusaflønningen i bankerne. Og økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen fra De Konservative har nedsat en arbejdsgruppe, der skal kigge på stramninger af sektoren. Men det klinger hult hos professoren, som konstaterer, at aflønningssystemet i de danske banker ingen skyld havde i finanskrisen.
- At undgå en ny finanskrise har intet med aflønning at gøre. Det er ren populisme, og det handler om at finde en syndebuk. Og det bliver lønningerne, for det kan alle forholde sig til. Alle synes, at de får for lidt i løn. Det appellerer til misundelsen i folk, og det er billige point, siger Caspar Rose.
I pengeinstitutternes interesseorganisation Finansrådet frygter man også, at begrænsninger på bonusser kan føre til tab af arbejdspladser.
- Man skal være opmærksom på, at det er arbejdspladser, som er meget lette at flytte. Man kan sagtens betjene kunder fra andre steder i verden. Der er ikke noget naturgivent i, at man skal sidde i København, siger direktør Jørgen A. Horwitz.
/ritzau/
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro