Interessen for Pokémon Go er på vej nedad
Data viser, at Pokémon Go-appen tilsyneladende har toppet efter en massiv interesse, da den blev udgivet.
Sommerferiens største dille ser ud til at have toppet. Interessen for Pokémon Go-mobilspillet, der fik millioner verden over til at jagte virtuelle dyr på gader og stræder, er tilsyneladende nedadgående.
Victor Anthony, der er aktieanalytiker hos kapitalforvaltningsselskabet Axiom, har ifølge Bloomberg kigget nærmere på de tilgængelig data for Pokémon Go-appen.
De viser, at antallet af amerikanske brugere er faldet med 20 procent, at antallet af daglige brugere verden over er faldet med 35 procent, og at antallet af daglige downloads er faldet med 70 procent.
Da Pokémon Go-feberen var på sit højeste i slutningen af juli, spillede 45 millioner mennesker verden over spillet på daglig basis, men nu er antallet nede på 30 millioner.
De nye tal er ifølge Victor Anthony godt nyt for investorer i Facebook, som måtte se sig overgået af Pokémon Go målt i antal minutter, som brugerne benyttede appen.
Pokémon Go er dog fortsat den app, der tjener flest penge på salg af virtuelle ydelser. Det gælder både for udgaven til Android- og til Apple-telefoner.
Pokémon Go blev udgivet 6. juli i Australien, New Zealand og USA. En uge efter fik en række europæiske lande også lov at være med, og 16. juli kunne danskerne hente spillet på deres mobiltelefon.
Siden er de fleste asiatiske og sydamerikanske lande også kommet med på vognen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie