Lave råvarepriser tvinger FL Smidth til at nedjustere
Lave råvarepriser tvinger FL Smidth til at nedjustere Foto: POLFOTO/Carsten Lauridsen
POLFOTO/Carsten Lauridsen
Det rammer FL Smidth hårdt, at mineindustriens indtjening er i bund. Forventningerne til året sænkes.
Når man lever af at levere udstyr til miner, er det skidt for forretningen, når råvarepriserne falder.
Det kan også ses på det kvartalsregnskab, som FL Smidth har offentliggjort tirsdag middag.
Her lyder driftsresultatet på 276 millioner kroner, svarende til et fald på 25 procent i forhold til samme periode sidste år.
Og det endda på trods af, at omsætningen og ordreindgangen steg en smule.
- På trods af en forværret markedssituation i mineralindustrien og de olieeksporterende lande ser vi en solid udvikling i tre ud af vores fire divisioner.
- Især i forhold til den samlede omsætning indenfor service, der steg 24 procent, siger koncerndirektør Thomas Schulz i en pressemeddelelse.
De dårlige udsigter for mineindustrien betyder, at FL Smidth nedjusterer forventningerne til året.
Godt nok får selskabet hjælp af valutamedvind, men forventningen til overskudsgraden sænkes til 7-8 procent mod tidligere 9-10 procent.
Det har investorerne prompte reageret på. I et marked, der ellers ligger til en stigning på mere end tre procent, ligger FL Smidth-aktien til et fald på mere end fire procent.
Virksomheden satser på at ride stormen af.
- Med de reviderede forventninger til 2015 samt de effektivitetsforbedringer, vi allerede har implementeret, vil vi styre sikkert gennem den forlængede lavkonjunktur og fortsætte med forberedelserne til opsvinget, siger Thomas Schulz.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie