- Vi krydser fingre for, at de fremrykkede aktiviteter blandt andet i forbindelse med Femern-projektet kan give omkring 700 job.
Sådan lød beskeden - og det store håb - fra Jess Hansen, formand for LO Lolland-Falster, ved repræsentantskabsmødet i Maribo.
- Siden krisen satte ind har vi herhjemme mistet mere end 150.000 private job, og især her på Lolland-Falster er vi ramt af meget høj ledighed, konstaterede LO-formanden.
- Det er en udvikling, som regeringen endnu ikke har formået at ændre på. Derfor ser vi frem til den nye vækstpakke, og vi ser frem til de mange bygge- og anlægsprojekter, der tegner sig, sagde Jess Hansen.
- Fremrykningen af aktiviteterne i både Banedanmark og Femern A/S ventes at koste 350 millioner kroner i år og 750 millioner kroner til næste år. Vi håber altså på op mod 700 job, selv om det er svært at sætte præcise tal på. Men under alle omstændigheder bliver det en “saltvandsindsprøjtning”, som får stor betydning for alle på Lolland-Falster, mener LO-formanden.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie