Lønstigning til ledere på LF

Selvom økonomien generelt er på vågeblus i mange af landets virksomheder, har de privatansatte ledere på Lolland-Falster det seneste år kunnet glæde sig over en pæn lønstigning. Det viser den nye lønstatistik fra organisationen Lederne.

Samme tendens ses i Vest- og Sydsjælland samt på Bornholm. Alle steder har de privatansatte ledere i perioden fra september 2010 til september i år oplevet en lønstigning på 5 procent. I gennemsnit får lederne her dog kun udbetalt omkring 45.922 kroner hver måned, hvilket er cirka 5.500 kroner under tallet for ledere i hele landet.
 

Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen

De privatansatte ledere på Lolland-Falster har det seneste år fået en pæn lønstigning.

Offentliggjort Sidst opdateret